Hej@michellekjeldbjerg.dk

15 nyttige værktøjer
til din online markedsføring

Her finder du 15 nyttige værktøjer som du kan bruge til din online markedsføring.

Jeg bruger selv alle disse værktøjer, da jeg ikke bare finder dem nyttige, men også uundværlige iforhold til at lave materiale, få kunder og kende sine besøgende og kunder bedre.

De fleste af disse systemer, findes i både en gratis og betalt version.

1. Monday

Et virkelig fedt og brugbart projektstyrings system. Det er også en af de nemmeste at navigere i. Hos Monday er det muligt at stille alle dine arbejdsopgaver op, så det bliver nemt, overskueligt og skaber visuelt overblik. Du kan også have teams tilkoblet og derved uddeligere opgaver til forskellige personer.

Listen er lang med funktioner og derfor passer Monday rigtig godt til både små og store virksomheder.

2. Hellobar

Hellobar er min foretrukne anbefaling til dig som vil have nemme sign-ups, bar notifikationer, pop-ups m.m. på din hjemmeside. Systemets formål er bygget til at øge dine konverteringer på leads, tilmeldte og købere. Også er det fuldstændig frit for kodning eller besværlig opsætning. Klart et kig værd.

3. Mailchimp

En genial platform til at få folk ind på dit nyhedsbrev! Hvis du endnu ikke har en e-mail liste, så er det nu du skal igang. Mailchimp kan alle finde ud af, det er absolut et af de nemmeste systemer på markedet, og her kan du komme igang for 0 kr. da systemet er gratis op til 2000 subscribers.

Så nu er der ingen undskylding for, ikke at benytte et af de mest effektive markedsførings kanaler.  

4. Canva

Mit absolut yndlings program! Jeg underviser i Canva, både online og fysisk med “Canva Akademiet – Fra newbie til grafisk mastermind” fordi det her system bør du bruge hvis du skal lave lækker grafik selv til din virksomhed. Der er dog også nogle begrænsninger, men alt-i-alt så er programmet genialt til mindre og online grafik designs.

Psst… Også selvom du ikke er den mest kreative i verden 😉

5. Google Analytics

Google Analytics er et absolut must-have værktøj. Især hvis du gerne vil nørde i hvordan besøgende på din hjemmeside navigere rundt og konvertere. Værktøjet kan godt være en smule komplekst og det kan rigtig mange dybdegående ting som man kan nørde i, men det er også genialt for dig der bare er nysgerrig på hvor mange web besøgende du har, hvilke sider de kigger på osv. 

6. Tinypng

 Det er utrolig vigtigt at du ikke har store og tunge billed filer liggende på din hjemmeside. Hvorfor? Fordi det nedsætter hastigheden på din hjemmeside og det har, blandt andet betydning for din placering i Googles søgeresultater. 

Derfor bør du bruge TinyPNG, til at køre alle dine billeder igennem. Værktøjet sørger for at filstørrelsen på dit billede bliver så lille som mulig, uden at miste kvaliteten. 

7. Unsplash

På Unsplash finder du high-resolution, royalty free billeder som skiller sig ud fra andre billed platforme. Det betyder at du må bruge billeder fra siden, til privat og kommerciel brug f.eks. dine sociale medier, hjemmeside m.m. Du må altså ikke videresælge billederne, men er du i tvivl anbefaler jeg altid at læse hver enkel sides licens regler.

8. Hotjar

Endnu et nørde værktøj, hvor du kan lære mere om dine besøgende på hjemmesiden og hvordan de navigere rundt på siden. De såkaldte heatmaps viser hvor folk scroller og trykker henne, når de besøger dine forskellige sider.

Det er utrolig powerfuldt til at se om besøgende nu reagere som du gerne vil have dem til. Og til at gennemskue om din hjemmeside er brugervenlig og nem at navigere i.

9. Facebook annoncebiblioteket

 Hvis du laver dine egne annoncer eller gerne vil følge lidt med i hvordan dine konkurrenter laver deres annoncer, så SKAL du kende til Facebooks annoncebibliotek. 

Her kan du slå forskellige sider op og se hvilke annoncer de har kørende. Du kan se de billeder og det tekst som bruges i annoncerne. 
Husk! Du må aldrig kopiere andre, men du må gerne finde inspiration.

10. Colorspace

Hvis du har én farve som er din hoved farve eller din primære brand farve, og derefter har lidt svært ved at finde farver der passer teoretisk korrekt til din farve i toner og fremtoning. 

Så skal du bruge Colorspace. Her indtaster du din primære farvekode og får så masser af forkslelige farvepaletter, der kun viser farvekoder som passer korrekt til din primære farve.

11. Answar the public

Ved du ikke helt hvilket værdibaseret content du skal lave til dine sociale medier, blog indlæg m.v.?

Så vil jeg anbefale dig, at gå ind på Answar the public og indtaste info fra din branche. Så får du altså en hel masse forslag som viser netop hvad folk Google mest efter. Det kan du bruge til at omsætte til opslag der sparker røv i eksponering.

12. Inshot

Inshot appen er min absolut favorit app til mindre video redigering. Her kan du lave fede Instagram Reels, TikToks eller andre små videoer, som skal redigere let. 

Brug appen til at pålægge filtre, klippe, indsætte musik og fede effekter.

13. Ubersuggest

 Til dig der gerne vil nørde i SEO til din virksomhed. På Niel Patals værktøj “Ubersuggest” kan du slå diverse søgeord og virksomheder op, for at sammenligne søgeord. 

Værktøjet har mange nyttige funktioner, der gør det nemt for dig at se om de forskellige ord er værd at satse på, eller hvilke du istedet skal have integreret i dine tekster.

14. Pexels

Pexels er også et værktøj hvor du finder high-resolution, royalty free billeder OG video. Det vil sige at du må bruge billeder og video til privat eller kommercielt brugt, f.eks. til din hjemmeside eller sociale medier.

Hvis du er i tvivl om hvad du må med materialet, anbefaler jeg altid at du læser sidens licens betingelser.

15. Later

Mangler du et system til at planlægge dine opslag til sociale medier? Så er Later faktisk et af de eneste systemer jeg anbefaler, og det er fordi det er godkendt partner til de fleste medier. Det har betydning at du bruger en godkendt partner, så du ikke bliver straffet af algoritmerne. 

Med Later kan du planlægge og autoposte opslag på Facebook, Instagram, Pinterest, Twitter, LinkedIn og TikTok.

Jeg er klar til at tage en uforpligtende snak med dig.

Skriv dine oplysninger herunder, så sender jeg dig en mail hvor vi aftaler nærmere om, hvornår det passer dig at blive ringet op.

Jeg ønsker at blive ringet op angående...

15 + 3 =